Aner jeg en trend? “Dødeliv” er med i LUO14!

Første gang jeg kom med i Science Fictions Cirklens antologi “Lige Under Overfladen” (LUO), var jeg simpelthen så stolt og glad. I går aftes fik jeg så den længe ventede mail fra redaktøren: “Du med i årets antologi – Lige Under Overfladen 14 – Sandsynlighedskrydstogt”. Det er fjerde år i træk, at min(e) noveller er vejet og fundet tunge nok. Denne gang er det min historie Dødeliv, der er med. Og den er dæleme speciel. Som billedet på denne post antyder, så er blodtranfusion(er) og krig bærende i historien.

“Yes! Awesome! Det lykkedes! Endnu en af mine historier ender på de danske biblioteker. Nøøøøjjj, hvor er du bare go´Lars.” Gå ind og blive aet på kinden af din fantastiske, støttende legekammekæreste, som synes, du er en rigtig sej historiefortæller. Åbn en iskold øl og smæk benene op og bad i din selvfede følelse af accomplishment!

Que – ægte følelse og handling: “Yes…sådan. Hmmmm…og hva´ så nu?”

Jeg blev stadig aet på kinden. Jeg åbnede en pepsi i stedet for en øl, og reflekterede – badet i Chromecast-båret netflix-skær – over, at der skal mere til nu for at give mig et rush og føle, at jeg virkelig har udfordret mig selv.

Jeg er stadig stolt og stadig glad. Men jeg aner klare misbrugstendenser. Rusen er mindre nu. Mine fingre klik-klakker stadig grådigt på tastaturet, når den gode idé opstår, men jeg vil have mere. “Det skal jeg da ha´, Thorkild!!”

Såååå… hva´så? Jeg har de fedeste idéer liggende, men noget holder mig tilbage. Mest undskyldninger som travlhed og arbejde og børn og bla. bla. Jeg kommer i det vildeste flow, når jeg har en deadline og bliver grebet af min egen historie. DERFOR har LUO fungeret godt for mig. Men der er nok en underliggende ærefrygt for romanformatet.

Det nye er så, at jeg bliver skubbet til af forskellige folk – blandt andet “rigtige” forfattere – som prikker mig i panden og siger: “Skriv til lige ham og ham, send lige til den og den, tjek lige den her forlagskonkonkurrence…”

Så nu vil jeg vende skuden. Næste år er jeg med i LUO konkurrencen, hvis jeg har tid. Det bliver ikke et primært mål. Nu handler det om at tage et nyt skridt. Større format, mere risiko, mere arbejde, større historie. Jeg vil i gang med at berette om et af mine tankeuniverser i bogform. Ikke for fame and fortune (Dansk… Science Fiction… say no more) Men for at GØRE det. For at UDFORDRE og for at kunne få det rush, som jeg vist er lidt afhængig af. ¯\_(ツ)_/¯

Leave a Reply

Your email address will not be published.