Lige Under Overfladen 14

Well, well, well… Jeg troede, at min sædvanlige strategi med at samle ideer og små noter og halve siders madman-rambling, selvfølgelig resulterede i et par lækre noveller lige inden fristen på science fiction cirklens novellekonkurrence. Det var da lige ved at gå galt. 🙂

Men jeg har fået skrevet og indsendt en super fed og twisted novelle. (Jeg er kommet til at slå ydmyg_jyde_plugin fra i WordPress til denne post, sorry.)

Jeg er virkelig glad for den. Det er en novelle i grænselandet mellem science fiction, historiske begivenheder, horror, medico-scare (et ord jeg lige fandt på, som betyder, at man er bange for medicin, der bliver brugt til at lede mennesker mod mørket), kærlighedshistorie og dannelsesrejse. Den spænder over mere end 100 år og mange skæbner på under 5000 ord, så hold godt fast!

Som altid kræver jeg lidt af læseren, og jeg vil helst have, at man lige skal tænke: “Men betyder det så? … Ahhhhhhh! … eller hvad? Uhhh …”, når man er færdig. Hvis jeg selv har et par kuldegysninger under processen, hvor jeg opdager mit eget plot, så er jeg tilfreds og glad!

Nu er der bare en laaaang ventetid mens redaktøren og de gode hjælpende kræfter udvælger, hvem der kommer med.

Leave a Reply

Your email address will not be published.